Sikkerdsguide
Undgå svindel ved at læse vores sikkerhedsguide her.
Sådan handler du sikkert på Auto Orbis
Ligesom ved al anden handel er der en risiko for, at du bliver udsat for svindel, når du sælger eller køber bil. Men når du har læst denne guide til ende, er du meget tættere på en sikker handel. Vil du grave et spadestik dybere? Tjek vores salgsguide og købsguide her på siden.
Sælg sikkert
Når du har en bil til salg, vil et typisk forsøg på svindel være, at du modtager en mail eller sms på engelsk - ofte dårligt engelsk - hvor afsenderen spørger, om bilen er solgt. Det eneste du skal gøre her er at ignorere henvendelsen. Helt almindelige biler er ikke interessante for udenlandske købere.
Har du en klassisk bil til salg, er det en anden snak. I det tilfælde anbefaler vi, at du bruger din sunde fornuft, når du skal vurdere, om henvendelsen er ægte. Skifter penge hænder, så vent til du kan se de står på din konto - en kvittering er ikke nok. Er du i tvivl, kan du altid rådføre dig med din bank.
Svindel ansigt til ansigt sker sjældent, men det kan forekomme, og der er nogle sælgere, som er blevet franarret deres biler. En nem måde at undgå det på er at tager med, når en potentiel køber vil prøvekøre din bil. Sker det alligevel, at din bil forsvinder i horisonten uden dig, kan du være sikker på, at den efterladte bil er stjålet og det kørekort, du har set, er falsk.
Når først salget er gennemført og du har pengene på din konto, har køberen tre uger til at omregistrere bilen. Desværre har nogle sælgere oplevet, at køberen har ’glemt’ at omregistrere bilen og har stjålet brændstof, hvorefter sælger bliver politianmeldt.
For at undgå sådan en situation anbefaler vi, at I omregistrerer samtidig med, at penge og bil overdrages. Det kan I gøre på skat.dk, og husk at det er køber, der skal logge ind med sit Nem-id og gennemføre omregistreringen.
6 trin til at undgå svindel som sælger
- Svar kun på udenlandske henvendelser, hvis du sælger en klassiker eller veteranbil, og vær kritisk
- Acceptér ikke købere, der vil købe bilen ubeset
- Tro ikke på købers kvittering for overførsel. Pengene skal stå på din konto
- Accepter ikke kontanter
- Husk altid at tage billede af kørekort og sygesikring inden du lader en eventuel køber prøve bilen og tag helst selv med på prøveturen
- Omregistrer bilen med det samme. Det gøres på skat.dk
Sådan køber du sikkert på Auto Orbis
Hvis du finder en bil, som er meget billigere end andre af samme mærke og model, skal alle antenner være ude. Det er sandsynligvis her, du møder en svindler. Vedkommende vil måske bede dig overføre penge til udlandet - det skal du aldrig gøre. En god tommelfingerregel er, at du altid bør mødes med sælger.
Hvis du opdager biler på auto-orbis.dk, som du tror kunne være svindel-biler, skal du straks kontakte vores kundeservice. Vi sørger for at undersøge bil og sælger.
I teorien kan du møde en sælger, der forsøger at sælge dig en stjålen bil, omend det er en sjældenhed. Den nemmeste måde at sikre dig, at du ikke bliver udsat for svindel, er at tjekke, at sælgers navn står på registreringsattesten.
6 trin til at undgå svindel som sælger
- Overfør først penge, når du sidder med sælger
- Betal ikke med kontanter
- Tjek at det er sælgers navn på registreringsattesten
- Husk at skrive slutseddel
- Overfør ikke penge til udlandet
- Tjek at stelnummeret er det samme på bil og registreringsattest

Det skal du vide om bilen
Ud over at vide, at alt mekanisk fungerer er der nogle andre ting, du bør tjekke inden du køber den bil, du er interesseret i.
Brug bilens tidligere synsrapporter til at finde ud af, om sælger har pyntet kilometertallene. Og sørg for at finde ud af, om der er restgæld i bilen. Du finder begge dele her: Nummerplade tjek
Finder du ud af, at der er restgæld i bilen, skal du kontakte den kreditor, som er angivet på tinglysningen, og høre, hvor stor restgælden er. Hvis den ikke slettes inden salg, skal du sørge for at aftale med kreditor (oftest er det banken eller et finansieringsselskab), at du indbetaler den del af købssummen til dem, der udgør restælden.